L 150 Forslag til lov om ændring af integrationsloven.

(Individuelle kontrakter).

Af: Integrationsminister Bertel Haarder ()
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører krav om, at kommuner og udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, indgår en individuel kontrakt på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger.

Lovforslaget var et led i udmøntningen af regeringens udspil »En ny udlændingepolitik« fra januar 2002.

Formålet med den individuelle kontrakt var at sikre kvaliteten i introduktionsprogrammet, således at de enkelte dele af programmet blev konkret og individuelt afpasset i forhold til udlændingens kvalifikationer og ressourcer og samtidig direkte målrettet mod et arbejde eller en uddannelse.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 2 (EL); 7 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Søren Krarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kamal Qureshi (SF), Christian Brix Møller (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)