F 5 Hvordan vil regeringen indarbejde anbefalinger, forslag og retningslinjer i Kommissionens hvidbog om EU's fremtidige transportpolitik i den danske transport- og miljøpolitik, og på hvilke områder er Kommissionens hvidbog efter regeringens opfattelse utilstrækkelig og mangelfuld?

Af: Margrete Auken (SF) , Morten Homann (SF) og Aage Frandsen (SF)
Til: Trafikminister Flemming Hansen (KF) Miljøminister og Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 2. Af Margrete Auken (SF), Niels Sindal (S) og Martin Lidegaard (RV).

Fremsat .............. FF 495
Forkastet .............. FF 513

Fuld tekst:

V 2. Af Margrete Auken (SF), Niels Sindal (S) og Martin Lidegaard (RV):

»Folketinget opfordrer regeringen til at følge op på Kommissionens hvidbog »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg« ved

- at arbejde aktivt for, at der sker en afkobling af sammenhængen mellem den økonomiske vækst og væksten i transportsektorens miljø- og sundhedsbelastning, fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsproblemer. Dette vil kræve en koordinering af politikker og initiativer i alle relevante sektorer,

- i EU såvel som i Danmark at arbejde for, at alle transportens eksterne omkostninger medregnes i prisen for transport, så »forureneren betaler«-princippet bliver fuldt ud gennemført - også for grænseoverskridende vej-, sø- og flytransport,

- at støtte en ændring af balancen mellem forskellige transportformer til fordel for jernbane- og coastertrafik - herunder at tilvejebringe alternative finansieringsformer for transportinfrastruktur, og

- at støtte hvidbogens mål for øget jernbanetransport ved fremlæggelse af analyser og beslutningsgrundlag for samfundsøkonomisk hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på øget kapacitet, regularitet og gennemsnitshastighed også på det danske jernbanenet.«

Afstemning:

V 2 forkastet, idet 46 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte for, 58 (V, DF, KF) imod; 1 (Tove Videbæk (KRF)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Heiselberg (V), Niels Sindal (S), Poul Fischer (DF), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)