F 2 Vil regeringen hurtigst muligt »drage omsorg for, at der rejses en sag mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få afklaret, om Rusland har undertrykt menneskerettighederne i Tjetjenien«, sådan som Hanne Severinsen (V), Per Stig Møller (KF), Peter Skaarup (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Jann Sjursen (KRF), Villy Søvndal (SF) og Søren Søndergaard (EL) har opfordret til bl.a. i et brev til den tidligere udenrigsminister?

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 33. Af Søren Søndergaard (EL), Peter Skaarup (DF), Margrete Auken (SF) og Jann Sjursen (KRF).

Fremsat 4/4 02 ............. FF 4282
Bortfaldet ............. FF 4307

V 34. Af Hanne Severinsen (V), Jeppe Kofod (S), Gitte Seeberg (KF) og Elisabeth Arnold (RV).

Fremsat 4/4 02 ............. FF 4286
Vedtaget .............. FF 4307

Fuld tekst:

V 33. Af Søren Søndergaard (EL), Peter Skaarup (DF), Margrete Auken (SF) og Jann Sjursen (KRF):

»Folketinget anmoder regeringen om at følge opfordringen til »at drage omsorg for, at der rejses en sag mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få afklaret, om Rusland har undertrykt menneskerettighederne i Tjetjenien«.«

V 34. Af Hanne Severinsen (V), Jeppe Kofod (S), Gitte Seeberg (KF) og Elisabeth Arnold (RV):

»Folketinget henviser til vedtagelsen om konflikten i Tjetjenien nr. V 120 af 17. maj 2001 og udtrykker sin stærke bekymring over de fortsatte alvorlige overgreb og voldshandlinger mod den tjetjenske befolkning fra begge sider i konflikten.

Folketinget opfordrer regeringen til bl.a. under det kommende danske EU-formandskab at udnytte de nye muligheder for samarbejde med Rusland efter den 11. september 2001 og til direkte og gennem det internationale samfund at søge at fremme, at de russiske myndigheder respekterer menneskerettigheder og humanitære principper i Tjetjenien og sammen med den repræsentative del af den tjetjenske side, som tager afstand fra terrorisme, tilvejebringer en politisk løsning på konflikten.«

Afstemning:

V 34 vedtaget med 101 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF); 9 (SF og EL) stemte hverken for eller imod.

V 33 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Hanne Severinsen (V), Jeppe Kofod (S), Peter Skaarup (DF), Gitte Seeberg (KF), Margrete Auken (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)