F 11 Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer for jernbanernes fremtid i Danmark, og hvilke initiativer agter ministeren at tage i denne forbindelse?

Til: Trafikminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 15. Af Jacob Buksti (S), Margrete Auken (SF), Martin Lidegaard (RV) og Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat .............. FF 1847
Forkastet .............. FF 1868

Fuld tekst:

V 15. Af Jacob Buksti (S), Margrete Auken (SF), Martin Lidegaard (RV) og Keld Albrechtsen (EL):

»Folketinget bekræfter det eksisterende aftalegrundlag for jernbanernes udvikling i Danmark og pålægger i denne forbindelse regeringen

- at sikre den nødvendige udbygning og renovering af skinnenettet,

- at sikre Ringbaneprojektets gennemførelse som planlagt uden forsinkelser og beskæringer,

- at gennemføre den nødvendige modernisering af Nørreport Station, sikre grundlaget for udvidelse af kapaciteten mellem København H og Østerport og dermed fremtidssikre kapaciteten på hovednettet i hele Danmark,

- at fremlægge forslag til udbygning af den sjællandske pendlertrafik, herunder fremsætte forslag til projekteringslov for anlæggelse af dobbeltspor Lejre-Vipperød og forslag til opgradering af Sydbanen fra Ringsted til Nykøbing F,

- at sikre etableringen af jernbaneforbindelse København-Gedser-Berlin,

- at arbejde videre med nærbaneinitiativerne omkring Århus og Aalborg, og

- at sikre, at der ikke sker en underminering af DSB's økonomi og udviklingsmuligheder.«

Afstemning:

V 15 forkastet, idet 46 (S, SF, RV og EL) stemte for, 59 (V, DF og KF) imod.
Partiernes ordførere
Sven Buhrkall (V), Jacob Buksti (S), Poul Fischer (DF), Kaj Ikast (KF), Margrete Auken (SF), Martin Lidegaard (RV) og Keld Albrechtsen (EL)