F 10 Hvad kan ministrene oplyse om regeringens kendskab til USA's og Storbritanniens aflytningssystemer, herunder Echelon, og om mulighederne for at opnå aftaler med USA og Storbritannien om forbud mod ulovlig aflytning og statslig industrispionage?

Til: Justitsminister Lene Espersen (KF) Forsvarsminister og Svend Aage Jensby (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 24. Af Keld Albrechtsen (EL) og Margrete Auken (SF).

Fremsat ............... FF 2327
Forkastet ............... FF 2341

Fuld tekst:

V 24. Af Keld Albrechtsen (EL) og Margrete Auken (SF):

»Idet Folketinget konstaterer, at der som konsekvens af det øgede internationale samarbejde om aflytning i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme er stærkt behov for internationale aftaler til beskyttelse af borgere, organisationer og virksomheder imod spionage og ulovlig aflytning, opfordrer Folketinget regeringen til i indeværende folketingssamling at fremsende en redegørelse

- om regeringens bestræbelser på at opnå internationale aftaler imod ulovlig aflytning og til sikring af fri kryptering og

- om formålet med og kapaciteten på de danske lyttestationer og herunder regeringens bestræbelser for at sikre, at disse ikke anvendes til ulovlig aflytning.«

Afstemning:

V 24 forkastet, idet 10 (SF og EL) stemte for, 103 (V, S, DF, KF, RV og KRF) imod; 1 (TF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ulrik Kragh (V), Jan Trøjborg (S), Jesper Langballe (DF), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Keld Albrechtsen (EL)