B 94 Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af godtgørelsen til gravide kvinder og lønmodtagere på barselorlov, som afskediges uberettiget.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Folketingsbeslutningen pålægger regeringen at fremkomme med en redegørelse med forslag til, hvordan det kan modvirkes, at den forlængede barselorlov fører til en stigning i antallet af uberettigede fyringer af gravide og fædre på barselorlov.

Forslagsstillerne ønskede med beslutningsforslaget at sikre, at den forlængede barselorlov ikke skulle medføre, at kvindernes situation på arbejdsmarkedet blev forringet.

Forslagstillerne stillede et ændringsforslag, der indebar, at regeringen ikke blev pålagt at fremsætte lovforslag om at hæve størrelsen af godtgørelsen for uberettiget afskedigelse.

Beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 104 stemmer.
Partiernes ordførere
Jens Vibjerg (V), Mette Frederiksen (S), Bent Bøgsted (DF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)