B 58 Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side.

Af: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1. beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Med folketingsbeslutningen meddeler Folketinget sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tiltræder den i Luxembourg den 9. april 2001 undertegnede Stabiliserings- og Associeringsaftale mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med aftalen var at skabe politisk dialog og at støtte Makedoniens udvikling af økonomisk og internationalt samarbejde.

Formålet var endvidere en gradvis opbygning af et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Makedonien.

Respekten for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, herunder mindretalsrettigheder, var vigtige elementer i aftalen.

Beslutningsforslaget vedtaget med 112 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Henrik Dam Kristensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Lars Barfoed (KF), Villy Søvndal (SF), Elisabeth Arnold (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Jann Sjursen (KrF)