B 3 Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af adgangen for fysisk og psykisk handicappede til selv at vælge hjemmehjælper.

Af: Tove Videbæk (KrF) , Bodil Kornbek (KrF) , Ole M. Nielsen (KrF) og Jann Sjursen (KrF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget gav handicappede over 67 år med mere end 20 timers hjemmehjælp ret til selv at vælge hjemmehjælper.

Beslutningsforslaget skulle ændre på den uhensigtsmæssighed, at kun handicappede under 67 år med mere end 20 timers hjemmehjælp havde ret til selv at vælge hjemmehjælper. Formålet var at sikre større fleksibilitet i hjælpen og at give handicappede pensionister mere indflydelse på dagligdagen.

Se også omtalen af lovforslag nr. L 167.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), Grete Schødts (S), Pia Kristensen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Anne Baastrup (SF), Margrethe Vestager (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)