B 17 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af hospicer i alle landets amter.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at sikre, at der tilbydes alle uhelbredeligt syge mulighed for omsorg, pleje og smertebehandling under hospicelignende forhold i alle landets amter inden udgangen af 2002.

Det fremgik af bemærkningerne, at døende efter forslagsstillernes opfattelse skal have ret til et tilbud om gratis ophold på et hospice i den sidste del af deres levetid.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 4 (EL og KRF) stemte for, 101 (V, S, DF, KF, SF og RV) imod.
Partiernes ordførere
Ester Larsen (V), Karen J. Klint (S), Birthe Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kamal Qureshi (SF), Naser Khader (RV), Line Barfod (EL) og Tove Videbæk (KrF)