B 104 Forslag til folketingsbeslutning om helbredstjek af udlændinge, der får opholds- og/eller arbejdstilladelse i Danmark.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at etablere en ordning, hvorefter udlændinge, der kom fra en af Sundhedsstyrelsen nærmere udpeget landekreds uden for Norden, EU og Nordamerika, og som fik opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark, skulle have foretaget en almindelig helbredsundersøgelse, hvori bl.a. skulle indgå en tuberkulosetest og en hiv-test, der kunne afdække, om de pågældende var smittet med hiv eller tuberkulose.

Det fremgik at bemærkningerne, at beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 70 fra folketingsåret 2000-01, jf. omtalen i Årbog & Registre 2000-01 side 243.