B 101 Forslag til folketingsbeslutning om øget byggeri af ungdomsboliger.

Af: Morten Homann (SF) , Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at sikre byggeri af flere ungdomsboliger og give kommunerne refusion for dette byggeri.

Forslagsstillerne fandt, at der fortsat var behov for tiltag for at afhjælpe den eksisterende ungdomsboligmangel, især i de store uddannelsesbyer.

Et lignende beslutningsforslag blev fremsat i folketingsåret 1998-99 som nr. B 87, jf. omtalen i Årbog & Registre 1998-99 side 246.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Lars Kramer Mikkelsen (S), Freddie H. Madsen (DF), Carina Christensen (KF), Morten Homann (SF), Naser Khader (RV), Søren Egge Rasmussen (EL) og Tove Videbæk (KrF)