L 57 Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

(Rabat efter ansøgning, elektronisk kommunikation med digital signatur m.m.).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget indeholdt en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om, i hvilket omfang afgørelsen om ret til befordringsrabat skulle træffes efter ansøgning fra de studerende.

Lovforslaget gav tillige undervisningsministeren mulighed for at fastsætte regler om elektronisk kommunikation med digital signatur eller lign. samt bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende SU-styrelsens elektroniske kommunikation med uddannelsesstederne og de transportansvarlige.

Formålet med lovforslaget var dels at spare udgifter til udsendelse af meddelelser om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, dels at give mulighed for at sende rabatmeddelelsen elektronisk og dels at lette kommunikationen med uddannelsesstederne og de transportansvarlige.