B 81 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne om særlig støtte til børn og unge.

Af: Anne Baastrup (SF) , Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag, der

- sikrede en sammenhængede indsats over for et anbragt barn eller en anbragt ung uafhængigt af en eventuel ny handlekommune,

- udvidede kredsen af klageberettigede i en anbringelsessag,

- øgede Den Sociale Ankestyrelses kompetence i anbringelsessager og

- sikrede en overvejelse af, om familie til den anbragte kunne træde til som anbringelsessted.

Hensigten med beslutningsforslaget var at styrke hensynet til barnets tarv i anbringelsessager og øge mulighederne for at skabe kontinuitet i det anbragte barns opvækst.