B 66 Forslag til folketingsbeslutning om domstolsprøvelse af enrumsanbringelse under afsoning.

Af: Søren Søndergaard (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 2001-02 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at forbedre retssikkerheden for indsatte, som under afsoningen var anbragt i isolationscelle. Dette skulle ske, ved at beslutningen om enrumsanbringelsen kunne prøves for en domstol.

I bemærkningerne henviste forslagsstillerne til den betænkning, som lå til grund for vedtagelsen af den såkaldte straffuldbyrdelseslov, jf. omtalen af lovforslag nr. L 145 i Årbog & Registre 1999-2000 side 155-156. Her havde et mindretal anbefalet, at enrumsanbringelser under afsoning skulle kunne indbringes for en dommer.