L 90 Forslag til lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).

(Ændring af reglerne om rådighedsforpligtelse og sanktioner ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet).

Af: Indenrigsminister Karen Jespersen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indeholder følgende elementer:

- Pligt for udlændinge til aktivt at søge arbejde.

- Præcisering af de særlige omstændigheder, der kan medføre, at en udlænding ikke har pligt til at tage imod et tilbud om arbejde.

- Sanktionsregler i tilfælde af udeblivelse fra introduktionsprogrammet (undervisning og aktivering).

- Forhøjelse af det maksimale fradrag i introduktionsydelsen ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet fra 20 til 30 pct.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var en opfølgning på aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2001.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med et tilsvarende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik fremsat af socialministeren. Der henvises til omtalen under L 112.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Else Winther Andersen (V), Kristen Touborg (SF), Lone Saaby (RV), Annette Jørgensen (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Tove Videbæk (KrF) og Frank Aaen (EL)