L 8 Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Gennemførelse af drikkevandsdirektivet m.v.).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven sikrer hjemmel til gennemførelse af bestemmelserne i drikkevandsdirektivet, hvor hjemlen ikke allerede findes i vandforsyningsloven.

Loven indholder bemyndigelser til fastsættelse af regler om information til borgerne om vandkvaliteten, myndighedernes indberetning af oplysninger og overførsel af kommunal kompetence til kommunale fællesskaber. Endvidere præciseres lovens påbudsbestemmelse.

Lovforslaget skulle først og fremmest sikre hjemmel til administrativt at gennemføre Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Niels Bloch Jespersen (S), Bodil Thrane (V), Henriette Kjær (KF), Jørn Jespersen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Svend Aage Fauerholdt (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)