L 69 Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet.

(Genoptræningsplaner).

Af: Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven sikres, at alle patienter, der har brug for fortsat genoptræning efter sygehusbehandling, får den nødvendige genoptræning i et sammenhængende forløb, uanset om genoptræningen foregår i amtsligt eller kommunalt regi.

Loven præciserer, at det er sygehusvæsenets ansvar at tilrettelægge et træningsforløb for den enkelte patient, når dette er lægefagligt begrundet.

Lovforslaget var en opfølgning på et klart ønske, der kom til udtryk på folkehøringerne om sundhed og sygehuse, og var udarbejdet i overensstemmelse med aftalerne om den kommunale økonomi, der blev indgået i juni 2000 mellem regeringen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Partiernes ordførere
Lars Kramer Mikkelsen (S), Preben Rudiengaard (V), Henriette Kjær (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Birthe Skaarup (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Jann Sjursen (KrF), Frank Aaen (EL) og Kirsten Jacobsen (FRI)