L 227 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

(Bestyrelseshonorar m.v. modregnes i eftervederlag).

Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 227 og L 233.

Efter 1.beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven inddrages bestyrelseshonorarer, forfatterhonorarer og andre honorarer samt vederlag for medlemskab af amtsråd, kommunalbestyrelser, skatteankenævn og andre kollegiale organer under indtægter, for hvilke der skal foretages modregning i eftervederlaget for folketingsmedlemmer.

I forbindelse med udarbejdelse af en bekendtgørelse om eftervederlag drøftede Folketingets Præsidium på ny, hvilke indtægtsarter der burde fradrages i eftervederlaget efter de første 12 måneder. Disse drøftelser resulterede i et forslag om, at også de ovenfor nævnte honorarer m.v. burde inddrages i modregningen.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Ole Løvig Simonsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Henning Grove (KF), Elisabeth Arnold (RV), Birthe Skaarup (DF), Arne Melchior (CD) og Jann Sjursen (KrF)