L 188 Forslag til lov om ændring af lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet.

Af: Jette Gottlieb (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 2000-01
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Lovforslaget indebar, at lønmodtageres aflevering af en urinprøve til kontrol for alkohol, narkotika eller medicin blev omfattet af den eksisterende lov.

Lovforslagets baggrund var en konkret sag, hvor DFDS ensidigt havde stillet krav om aflevering af urinprøver. Såfremt disse prøver, på linje med blodprøver, havde været omfattet af loven, ville det have været en betingelse for krav herom, at der forud var indgået en aftale med den forhandlingsberettigede organisation, eller at der var opnået tilladelse hertil fra arbejdsministerens sagkyndige råd på dette område.

Lovforslaget forkastet, idet 20 (SF, DF og EL) stemte for, 82 (S, V, KF, CD, RV, Mogens Andreasen (UP) og Kim Behnke (UP)) imod; 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lone Møller (S), Jens Vibjerg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Klaus Kjær (DF), Jette Gottlieb (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)