L 131 Forslag til lov om ændring af lov om Handelsflådens Velfærdsråd.

(Bortfald af statens finansiering af tv-betjeningen af søfarende).

Af: Erhvervsminister Pia Gjellerup (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer, at staten ikke længere afholder udgifterne til tv-betjening af søfarende.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med forslaget til finanslov for 2001.

Det fremgik af bemærkningerne, at tv-betjeningen af søfarende ikke længere kunne anses for at være en statsopgave, men måtte påhvile søfartserhvervet selv.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, SF, CD,
RV, EL, Mogens Andreasen (UP), Kim Behnke (UP), Frank
Dahlgaard (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) mod 8 (DF og
KRF).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Kim Andersen (V), John Vinther (KF), Ole Sohn (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Egil Møller (DF), Søren Kolstrup (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)