Under forhandlingen fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 121. Af Margot Torp (S), Hanne Severinsen (V), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Susanne Clemensen (CD), Anders Samuelsen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Tove Videbæk (KRF).
Fremsat ............... FF 8292
Vedtaget ............... FF 8302
Fuld tekst:
V 121. Af Margot Torp (S), Hanne Severinsen (V), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Susanne Clemensen (CD), Anders Samuelsen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Tove Videbæk (KRF):
»Folketinget tager ministrenes besvarelser til efterretning og opfordrer regeringen til
— at fortsætte og styrke arbejdet med at realisere ligestillingsbestræbelserne i slutdokumenterne fra Beijingkonferencen og FN's særlige generalforsamling i New York, juni 2000, nationalt og internationalt. Regeringen skal fortsat arbejde for, at der nationalt og internationalt fastsættes indikatorer og udvikles redskaber, der kan bidrage til at fremme gennemførelsen af målsætningerne i slutdokumenterne fra Beijing og den 23. særlige samling af FN's generalforsamling,
— at Danmark arbejder for at gennemføre vedtagelserne fra den europæiske forberedelseskonference til Beijing + 5 (ECE-konference i Genève, januar 2000),
— at arbejde for, at slutdokumentet fra FN's særlige samling om hiv/aids specielt omtaler nødvendigheden af kvinders seksuelle rettigheder, kvinders adgang til økonomiske ressourcer og kvinders adgang til behandling,
— at der sættes særligt fokus på kvinders situation i forbindelse med forberedelsesarbejdet op til — og ved gennemførelsen af — Rio + 10 i år 2002,
— at fortsætte indarbejdelsen af kønsaspektet i planlægningen og implementeringen af udviklingsbistanden samt udarbejde analyser af den globale udviklings konsekvenser for kvinders situation,
— at fremme respekten for kvinders ret til alle universelle menneskerettigheder, et liv uden vold, lemlæstelser og seksuelt misbrug og meget aktivt bekæmpe handel med kvinder og bøm,
— at styrke indsatsen for etniske minoritetskvinders integration i Danmark bl.a. gennem fremme af ngo-projekter,
— at fortsætte arbejdet for at sikre, at rækken af FN's Verdenskvindekonferencer fortsætter og at vedtagelseme følges op.«
Afstemning:
V 121 vedtaget med 94 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL, KRF og Kim Behnke (UP)) mod 6 (DF).