Under forhandlingen fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 58. Af Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Anne Baastrup (SF), Susanne Clemensen (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KRF).
Fremsat ............... FF 4657
Vedtaget ............... FF 4683
V 5 9. Af Keld Albrechtsen (EL).
Fremsat ............... FF 4660
Bortfaldet .............. FF 4683
V 60. Af Kristian Thulesen Dahl (DF).
Fremsat ............... FF 4660
Bortfaldet .............. FF 4683
Fuld tekst:
V 58. Af Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Anne Baastrup (SF), Susanne Clemensen (CD), Elisabeth Arnold (RV) og Jann Sjursen (KRF):
»Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der er overensstemmelse mellem det svenske EU-formandskabs hovedprioriteter: udvidelsen, beskæftigelsen og miljøet, og de danske europapolitiske interesser. Folketinget opfordrer regeringen til at støtte det svenske formandskab i arbejdet med at gennemføre programmets hovedprioriteter og øvrige elementer.
Udvidelsen skal være i centrum for det svenske formandskab, så forhandlingen kan afsluttes for så mange lande som muligt ved udgangen af 2002 og udvidelsen igangsættes herefter.
Der skal som led heri lægges særlig vægt på at styrke udviklingen i den nordlige dimension og samarbejdet i Østersøregionen, herunder at fremme de baltiske landes og Polens forberedelse til EU-medlemskab samt at fremme samarbejdet med Rusland og andre SNG-lande.
Herudover skal der lægges stor vægt på at styrke indsatsen for beskæftigelsen og miljøet, forbrugerhensyn, åbenhed, offentlighed, menneskerettigheder og den fælles asylpolitik med udgangspunkt i Tampere-topmødet.«
V 59. Af Keld Albrechtsen (EL):
»Idet Folketinget tager afstand fra det svenske EU-formandskabs planer om yderligere privatisering af bl.a. transport og energi, og idet Folketinget konstaterer, at såvel dette program som Nicetraktatens bestemmelser om tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret er udtryk for en afdemokratisering af samfundet og en globalisering på de multinationale selskabers betingelser, opfordrer Folketinget regeringen til at meddele EU, at Danmark vil sige nej til forslagene om
— udlicitering af passagertransport,
— 2. jernbanepakke med yderligere udbud,
— postprivatiseringer og
— yderligere privatiseringer af gas- og elmarkederne.«
V 60. Af Kristian Thulesen Dahl (DF):
»Idet Folketinget noterer sig det svenske formandskabs fremlagte prioriteringer og anerkender partiernes forskellige holdninger hertil, opfordrer Folketinget regeringen til kraftigt at støtte Sveriges arbejde for større åbenhed i EU-systemet, så kommende EU-regler kommer så tæt på de svenske regler for åbenhed som muligt og under alle omstændigheder ikke undertrykker landenes muligheder for at have bedre åbenheds- regler, end hvad der måtte blive nye EU-regler.«
Afstemning:
V 58 vedtaget med 84 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF) mod 11 (DF, EL, Kim Behnke (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)); 1 (Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod.
V 59 og V 60 var dermed bortfaldet.