Under forhandlingen fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 33. Af Aase D. Madsen (DF).
Fremsat ............. FF 3036
Bortfaldet ............. FF 3055
V 34. Af Erik Mortensen (S), Anni Svanholt (SF), Ebbe Kalnæs (CD), Vibeke Peschardt (RV), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KRF).
Fremsat ............. FF 3038
Vedtaget .............. FF 3055
V 35. Af Peter Hansen-Nord (V) og Eva Møller (KF).
Fremsat ............. FF 3041
Bortfaldet ............. FF 3055
Fuld tekst:
V 33. Af Aase D. Madsen (DF):
»Idet Folketinget konstaterer, at der med de seneste års lovgivning på elområdet er etableret automatiske finansieringskilder uden om finansloven, hvorved prisgennemsigtigheden på området er ikkeeksisterende, pålægges regeringen at sikre, at Finansudvalget jævnligt får en redegørelse for alle forbrugerbetalte pristillæg, samt yderligere at pålægge elselskaberne at sørge for prisgennemsigtighed på elregningerne.«
V 34. Af Erik Mortensen (S), Anni Svanholt (SF), Ebbe Kalnæs (CD), Vibeke Peschardt (RV), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KRF):
»Folketinget konstaterer, at energiselskabernes varetagelse af deres offentlige forpligtelser følger intentionerne i el-, gas- og varmeforsyningslovene og dermed giver et væsentligt bidrag til opfyldelsen af de energipolitiske målsætninger.
Folketinget har noteret sig, at miljø- og energiministeren har fremsendt et aktstykke til Finansudvalget med anmodning om at øge Elsparefondens midler i 2001 med 30 mio. kr. Folketinget fastslår i den forbindelse, at bevillingen til Elsparefonden også i fremtiden skal svare til provenuet af elsparebidraget.
Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremlægge en handlingsplan for energibesparelser, herunder en udvidelse af Elsparefondens indsats, f.eks. fremme af køb af energieffektive apparater m.m. til handels-, service- og produktionssektoren og elvarmekonvertering i område 4 med henblik på iværksættelse i denne samling.«
V 35. Af Peter Hansen-Nord (V) og Eva Møller (KF):
»Folketinget pålægger regeringen at skabe sikkerhed for, at værdien af elsparebidraget fremover ubeskåret overføres til Elsparefonden. Folketinget noterer samtidig, at ministeren for finansåret 2001 igennem et aktstykke tilfører Elsparefonden et beløb, således at det samlede dispositionsbeløb i Elsparefonden er i overensstemmelse med værdien af Elsparebidraget.«
Afstemning:
V 34 vedtaget med 61 stemmer (S, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 40 (V, KF, DF, FRI, DMF og Mogens Andreasen (UP)).
V 33 og V 35 var dermed bortfaldet.