B 67 Forslag til folketingsbeslutning om organisationsanalyse af sygehussektoren.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at iværksætte en uvildig organisationsanalyse af barrierer og strukturproblemer i den danske sygehussektor. Samtidig pålagde beslutningsforslaget regeringen at oprette et erfaringskatalog over de forskellige uvildige undersøgelser af arbejdsgange og ledelsesstrukturer på de enkelte sygehuse og institutioner.

Det fremgik af bemærkningerne, at det var nødvendigt gennem uvildige undersøgelser at få klarlagt, hvilke problemer og hindringer der var for at udnytte de eksisterende bevillinger til sundhedssektoren optimalt, og at belyse, hvorfor det danske sundhedsvæsen tilsyneladende fungerede dårligere end sundhedsvæsenet i andre lande.
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Tove Fergo (V), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Birthe Skaarup (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)