B 54 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Af: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV)
Samling: 2000-01
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1.beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Med folketingsbeslutningen meddeler Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer den af Rådet for den Europæiske Union trufne afgørelse af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at rådsafgørelsen var en del af udmøntningen af det samlede politiske forlig om Dagsorden 2000, der blev indgået i Berlin den 24.-25. marts 1999. Som aftalt ændrede rådsafgørelsen sammensætningen af de egne indtægter i retning af yderligere anvendelse af BNI-bidraget og mindre anvendelse af momsbidraget.

Beslutningsforslaget vedtaget med 89 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, KRF og Mogens Andreasen (UP)) mod 11 (DF, EL, Kim Behnke (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Eva Kjer Hansen (V), Henriette Kjær (KF), Knud Erik Hansen (SF), Egil Møller (DF), Frank Aaen (EL) og Kim Behnke (FRI)