Efter 1.beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at nedlægge veto imod enhver anvendelse af artikel 94 i personskattespørgsmål, som angreb Danmarks ret til suverænt selv at bestemme skatternes størrelse og skattesystemets opbygning, samt at nedlægge veto imod ethvert traktatforslag, som indeholdt ordene »direkte skatter« eller »personskatter«, eller som indirekte indeholdt hjemmel til at lovgive på personskatteområdet.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det var foranlediget af et fransk forslag om ændring af Amsterdamtraktaten på området for direkte skatter.

Efter forslagsstillernes opfattelse havde det aldrig været tanken, at artikel 94 skulle kunne anvendes til EU-lovgivning, som fik indflydelse på danske personskatter.

Regeringen havde imidlertid i et notat skrevet, at anvendelsesområdet for den nuværende artikel 94 omfattede direkte skatter. Hvis det blev lagt til grund, ville regeringen kunne godkende det franske forslag uden at anvende reglerne om suverænitetsafgivelse i grundlovens § 20. Forslagsstillerne ønskede derfor, at Danmark nedlagde veto imod enhver anvendelse af artikel 94 på personskatteområdet og imod traktatforslag, som gav EU kompetence på dette område.