B 36 Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af alderskrav for visse erhverv.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fjerne de specifikke alderskrav, der stilles for at udøve en række erhverv eller for at opnå visse tilladelser fra det offentlige.

Forslagsstillerne ønskede, at tildeling af tilladelser til at udøve visse erhverv skulle gives ud fra en vurdering af ansøgeren og vedkommendes personlige kvaliteter og erfaring frem for et alderskrav.

Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik en række eksempler, hvor der stilles krav til alder, såsom beskikkelse til translatør, udpegning til nævning og domsmand og ansættelse som præst.
Partiernes ordførere
René Skau Björnsson (S), Kristian Jensen (V), Flemming Hansen (KF), Ole Sohn (SF), Egil Møller (DF), Sonja Albrink (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Kirsten Jacobsen (FRI)