B 183 Forslag til folketingsbeslutning om gebyrer for rykkerbreve fra amtskommuner og kommuner.

Af: Frank Aaen (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Beslutningforslaget opfordrede regeringen til at sikre, at gebyrer til amtskommuner og kommuner for rykkerbreve vedrørende for sen indbetaling af ydelser, der blev opkrævet af amtskommuner og kommuner, gebyrer for tilsigelser til udlægsforretninger og begæringer om indeholdelse eller tilbageholdelse i løn m.v. højst måtte udgøre det samme beløb, som var gældende for den private sektor.

Det fremgik af bemærkningerne, at der i kommuner og amter havde udviklet sig en praksis, hvorefter selv små restancer straks udløste gebyrer på flere hundrede kroner.

Beslutningsforslaget var en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 121 fra folketingsåret 1999-2000, jf. omtalen i Årbog & Registre 1999-2000 side 289.
Partiernes ordførere
Helen Beim (S), Bodil Thrane (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Kristen Touborg (SF), Peter Skaarup (DF) og Frank Aaen (EL)