B 178 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver.

Af: Frank Aaen (EL) og Søren Kolstrup (EL)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Finansudvalget (FIU).

Beslutningsforslaget pålagde finansministeren at ophæve cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det havde vist sig at være uhensigtsmæssigt at fokusere på udbud og udlicitering som den rigtige måde til at opnå kvalitetsforbedringer i den offentlige sektor, da hovedopgaven i den offentlige sektor var

- at udvide det daglige demokrati,
- at sikre sig, at de ansattes erfaringer anvendtes i dagligdagen, og
- at brugerne løbende fik mulighed for at tilkendegive deres holdning over for politikere og ansatte.
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Kristian Jensen (V), Gitte Seeberg (KF), Ole Sohn (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Egil Møller (DF), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Søren Kolstrup (EL)