B 152 Forslag til folketingsbeslutning om længere barselorlov.

Af: Villy Søvndal (SF) , Margrete Auken (SF) , Anne Baastrup (SF) , Jes Lunde (SF) , Ole Sohn (SF) og Anni Svanholt (SF)
Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 117 og B 152.

Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Ifølge beslutningsforslaget skulle barselorloven forlænges med mindst 14 uger som et første skridt mod at udvide barselorloven til 1 år. Forlængelsen med 14 uger skulle være gennemført den 1. januar 2006.

Forslagsstillerne fremhævede i bemærkningerne, at det var vigtigt at tage hensyn til de ligestillingsmæssige konsekvenser af en fremtidig barselorlovsmodel.

Forslagsstillerne ønskede, at både moren og faren skulle have mulighed for at drage omsorg for barnet i barnets første leveår. Ideelt skulle den forlængede orlov reserveres faren, men forslagsstillerne var åbne over for at drøfte andre modeller, der tilgodeså ligestillingen.

Forslagsstillerne fremsatte senere lovforslag nr. L 238 om en forlængelse af barselorloven. Der henvises i øvrigt til beslutningsforslag nr. B 117 og B 200, der også omhandlede forlængelse af barselorloven.
Partiernes ordførere
Pernille Blach Hansen (S), Jens Vibjerg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Villy Søvndal (SF), Anders Samuelsen (RV), Klaus Kjær (DF), Jette Gottlieb (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)