B 138 Forslag til folketingsbeslutning om flagning ved den dansk-tyske landegrænse.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at sikre, at der også efter Schengensamarbejdets ikrafttræden den 25. marts 2001 blev flaget officielt med Dannebrog ved den dansk-tyske grænse.

Afskaffelsen af paskontrollen gjorde forslagsstillerne bekymrede for, at et vigtigt symbol på Danmarks selvstændighed, nemlig Dannebrog, ville forsvinde fra grænseovergangene.
Partiernes ordførere
Sandy Brinck (S), Frank Dahlgaard (UFG), Birthe Rønn Hornbech (V), Gitte Seeberg (KF), Villy Søvndal (SF), Peter Skaarup (DF), Jann Sjursen (KrF) og Helge Bo Jensen (EL)