B 101 Forslag til folketingsbeslutning om skattebegunstiget opsparing til boligformål.

Samling: 2000-01
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage administrative ændringer med henblik på at genindføre en skattebegunstiget opsparing til boligformål, hvorefter der ikke skulle betales skat af renteafkastet.

Forslagsstillerne mente, at det var nødvendigt, at byggeriet af familieboliger blev forøget med henblik på at imødekomme mangelen på familieboliger. Forslagsstillerne mente i den forbindelse, at genindførelse af en skattebegunstiget boligopsparing kunne bidrage til dette.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 49 (V, KF, DF, CD, KRF, Kim Behnke (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) stemte for, 55 (S, SF, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Henrik Sass Larsen (S), Gyda Kongsted (V), John Vinther (KF), Knud Erik Hansen (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Egil Møller (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Keld Albrechtsen (EL)