L 80 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

(Ændret tilskudsberegning som følge af finansieringsomlægninger, grundtillæg i sammenlagte kommuner).

Af: Indenrigsminister Thorkild Simonsen ()
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 79 og L 80.

Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ændrer det kommunale tilskuds- og udligningssystem på følgende tre områder:

- Ved sammenlægningen af to eller flere kommuner til en ny kommune beholder den nye kommune i en overgangsperiode på 8 år de tidligere kommuners grundtillæg.

- Staten forhøjer tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner med 40 mio. kr., hvilket finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det kommunale bloktilskud.

- Kommuner, der har et tab på over 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i forbindelse med integrationsloven, refusionsomlægning på førtidspension og sygedagpenge, får tilskud i en overgangsperiode. Tilskuddet finansieres af det kommunale bloktilskud.

Det fremgik af fremsættelsestalen, at den første ændring skulle fjerne eventuelle barrierer for kommunesammenlægninger. De to øvrige ændringer var et led i udmøntningen af regeringens aftale af 11. juni 1999 med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service 2000-2002.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Karen J. Klint (S), Bodil Thrane (V), Christian H. Hansen (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Anni Svanholt (SF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Jesper Kiel (EL) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)