Efter 1.beh henvist til Europaudvalget (EUU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Europaudvalget (EUU).

Loven gør det muligt for Danmark at tilslutte sig den fælles valuta, euroen, på grundlag af bestemmelserne i Traktaten om det Europæiske Fællesskab om Den økonomiske og Monetære Unions tredje fase.

I bemærkningerne til lovforslaget var der gjort nærmere rede for Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), og hvad indførelsen af den fælles valuta ville betyde for Danmark. Således var anført, at ØMU bygger videre på det indre marked og består af
- den fælles valuta euroen,
- fælles penge- og valutapolitik,
- Den Europæiske Centralbank samt
- samarbejde om den økonomiske politik.

Den fælles valuta betyder, at valutakurserne mellem eurolandene er låst fast. Den fælles valuta blev indført den 1. januar 1999 ved ØMU'ens tredje fase og bygger videre på de resultater, der er skabt i 1. og 2. fase af ØMU. Pr. 1. januar 1999 deltog 11 EU-lande i den fælles valuta.

Danmark deltager som udgangspunkt fuldt og helt i det europæiske samarbejde, men på 4 hovedområder indtager Danmark en særstilling, herunder vedrørende ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta.

Ifølge lovforslagets bemærkninger havde Danmark ret til til enhver tid efter egen beslutning at anmode om deltagelse i ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta. Samtidig anførtes i bemærkningerne, at der i forbindelse med indførelse af Danmarks særstilling på de 4 hovedområder af 7 ud af Folketingets daværende 8 politiske partier blev indgået en politisk aftale om, at Danmarks holdning hertil kun kunne ændres gennem en folkeafstemning.

Endvidere havde Justitsministeriet i 1992 udarbejdet et notat om visse statsretlige spørgsmål i forbindelse med Maastrichttraktaten, hvoraf fremgik, at fuld dansk tiltræden af ØMU'ens tredje fase med den fælles valuta nødvendiggjorde anvendelse af grundlovens § 20 om overladelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder, jf. yderligere herom i lovforslagets bemærkninger.

Folkeafstemningen om dansk deltagelse i den fælles valuta fandt sted den 28. september 2000. Resultatet blev 46,8 pct. for og 53,2 pct. imod.

Lovforslaget vedtaget med 81 stemmer (S, V, KF, CD, RV, Margrete Auken (SF), Jørn Jespersen (SF) og Flemming Kofod-Svendsen (KRF) mod 29 (SF, DF, EL, KRF, FRI, Holger Graversen (S), Klaus Hækkerup (S), Mogens Andreasen (UP), Frank Dahlgaard (UP) og Inge Refshauge (UP)).