L 285 Forslag til lov om ophævelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) og lov om ændring af udlændingeloven.

(Ophævelse af Kosovonødloven).

Af: Indenrigsminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ophæver den særlige midlertidige beskyttelsesordning, som Kosovonødloven fra 1999 indførte. I stedet indsættes der i udlændingeloven et retsgrundlag for opholdstilladelse til de personer, som ikke kan vende tilbage til Kosovo på grund af deres personlige forhold.

Ifølge bemærkningerne var lovforslaget en opfølgning på den revisionsbestemmelse, som stod i selve Kosovonødloven (lov nr. 251 af 28. april 1999). Kosovonødloven fra folketingsåret 1998-99 (L 226) er omtalt i Årbog & Registre 1998-99 side 189.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, Jette Gottlieb (EL), KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)); 1 (Søren Kolstrup (EL)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Peter Skaarup (DF), Helge Adam Møller (KF), Knud Erik Hansen (SF), Henrik Svane (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Jette Gottlieb (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)