L 282 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Ændring af den procentvise fordeling af anskaffelsessummen for almene boliger).

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Lovforslaget ændrede den procentvise fordeling af anskaffelsessummen for almene boliger. Lovforslaget nedsatte den kommunale andel fra 14 til 7 pct., mens den realkredit-finansierede andel blev øget fra 84 til 91 pct. Beboerindskuddet på 2 pct. blev fastholdt.

Det fremgik af bemærkningerne, at forslagsstillerne fandt det nødvendigt at øge det støttede boligbyggeri p.g.a. det øgede pres på kommunerne m.h.t. løsning af boligsociale opgaver. Dette skulle ske ved at øge det økonomiske incitament for kommunerne.
Partiernes ordførere
Carsten Hansen (S), Rikke Hvilshøj (V), Egil Møller (DF), Kaj Ikast (KF), Knud Erik Hansen (SF), Dorit Myltoft (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kirsten Jacobsen (FRI)