L 236 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og fusionsskatteloven.

(Ændring af genbeskatningsreglerne ved skattefri spaltning m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer ændringer af genbeskatningsreglerne ved skattefri spaltning. Spaltning efter fusionsskatteloven skal under bestemte forudsætninger kunne gennemføres, uden at det indebærer genbeskatning af underskud i de udenlandske selskaber, der overdrages til det modtagne selskab.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at ændringen blev foreslået. for at skattemæssige hindringer ikke skulle stille sig i vejen for forretningsmæssigt begrundede omstruktureringer i erhvervslivet. Herudover indebar lovforslaget nogle andre ændringer bl.a., til sikring af, at et udenlandsk selskab ikke udskilte de sunde dele af selskabets aktiviteter i form af ejerskab til aktier i datterselskaber, uden at genbeskatning af tidligere fratrukne underskud fandt sted.

Loven fik sin endelige udformning med vedtagelse af ændringsforslag. Bl.a. blev forslaget udvidet til også at omfatte situationer, hvor moderselskaber gennemførte en tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskatteloven.

Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF og FRI) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Mariann Fischer Boel (V), Klaus Kjær (DF), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)