L 23 Forslag til lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Titel ændret 15/12 99 fra: Forslag til lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven aftrapper administrationsgodtgørelsen over 2 år, idet satserne halveres i 2000 og afskaffes i 2001.

Lovforslaget indgik i finanslovaftalen for 2000 mellem regeringen og SF, CD og Enhedslisten. Med vedtagelsen af ændringsforslag til lovforslaget blev afviklingen af administrationsgodtgørelsen fordelt over 2 i stedet for 1 år som foreslået i det oprindelige lovforslag.

Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (S, SF, CD, RV og EL) mod 50 (V, KF, DF, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Pernille Blach Hansen (S), Mariann Fischer Boel (V), Klaus Kjær (DF), Pernille Sams (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)