L 215 Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed.

(Ophævelse af forbudet mod at yde apotekere rabat).

Af: Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ophæver apotekerlovens forbud mod at yde apotekerne rabat eller andre økonomiske fordele i forbindelse med salg af medicin. Rabat til apotekerne skal fremover ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 8 af 5. januar 2000 om reklame for lægemidler.

Formålet med lovforslaget var at fremme en rationel indkøbsadfærd hos apotekerne og dermed medvirke til at reducere omkostningerne ved distributionen af lægemidler.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF og FRI) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Hanne Andersen (S), Preben Rudiengaard (V), Birthe Skaarup (DF), Henriette Kjær (KF), Anni Svanholt (SF), Inger Marie Bruun-Vierø (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD) og Jette Gottlieb (EL)