L 160 Forslag til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

(frie kostskoler).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fastholder, at hovedsigtet for de frie kostskoler er folkelig oplysning. Endvidere indebærer loven bl.a. en stramning af kravet til, hvor stor en del af undervisningen der skal være almen oplysning, idet mindst halvdelen af undervisningen mod tidligere en tredjedel skal være almen oplysning. Derudover skal skolerne hver især formulere deres eget værdigrundlag, ligesom den enkelte skole skal foretage en årlig selvevaluering.

I forlængelse af undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i folketingsåret 1997-98 (1. samling) om »Folkehøjskolerne« (R 7), jf. Årbog & Registre 1997-98 side 228, blev der nedsat et udvalg, der skulle drøfte højskolernes vilkår. Udvalget afleverede i april 1999 en rapport med forslag til ændrede vilkår, og denne rapport var udgangspunktet for lovforslaget.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 100 stemmer.
Partiernes ordførere
Carsten Hansen (S), Else Winther Andersen (V), Christian H. Hansen (DF), Brian Mikkelsen (KF), Anne Baastrup (SF), Henrik Svane (RV), Susanne Clemensen (CD), Søren Kolstrup (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)