L 128 Forslag til lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m.

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Titel ændret 15/12 99 fra: Forslag til lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af flere love.

Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven medfører, at kommuner og arbejdsformidlinger nu selv skal finansiere aktiveringforløb ved henvisning til uddannelsesinstitutioner. Omlægningen af finansieringen omfatter også undervisning i dansk som andetsprog, når dette indgår i en handlingsplan som led i aktiveringen.

Hensigten med lovforslaget var at skabe parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, EL (ved en fejlafstemning), KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 9 (SF).
Partiernes ordførere
Carsten Hansen (S), Helga Moos (V), Egil Møller (DF), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Henrik Svane (RV), Søren Kolstrup (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)