Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fastsætter regler for oprettelse af et centralt dna-profilregister og angiver, hvad dette register må indeholde. Registret består af en persondel med personidentificerede dna-profiler og en spordel med ikkepersonidentificerede dna-profiler.

I persondelen må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for visse nærmere angivne straffelovsovertrædelser af grovere karakter. Oplysningerne i persondelen skal slettes i en række nærmere angivne situationer, bl.a. hvis en sigtelse opgives som grundløs eller der er forløbet 10 år fra frifindelse eller tiltalefrafald.

I spordelen må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse. Loven indeholder bestemmelser om, hvornår oplysninger i spordelen skal slettes.

Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af rapporten »Etablering af et dna-profilregister« fra 1996, der var udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at etablere et centralt dna-profilregister som internt arbejdsregister for politiet med henblik på at forbedre politiets muligheder for at efterforske og opklare forbrydelser. Det var hensigten, at dna-profilregistret skulle supplere politiets eksisterende registre, herunder Det Centrale Kriminalregister og Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister.

Lovforslaget vedtaget med 86 stemmer (S, V, KF, CD, RV, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 18 (SF, DF og EL); 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.