L 104 Forslag til lov om ændring af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.

(Forlængelse af ordning med mulighed for at tilbageholde stofmisbrugere i behandling).

Af: Socialminister Karen Jespersen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer en uændret videreførelse af ordningen med tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling og en ændring af lovens revisionsbestemmelse, således at loven atter tages op til revision i folketingsåret 2001-2002.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det var regeringens opfattelse, at det fortsat ville være hensigtsmæssigt at lade tilbageholdelsesadgangen indgå som en del af det samlede udbud af behandlingsmuligheder.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF og FRI) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Karen J. Klint (S), Eva Kjer Hansen (V), Inge Refshauge (DF), Villy Søvndal (SF), Jens Heimburger (KF), Anders Samuelsen (RV), Yvonne Herløv Andersen (CD), Frank Aaen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FRI)