F 51 Hvad kan regeringen oplyse om konsekvenserne af Danmarks fulde tilslutning til ØMU'en og den fælles valuta?

Til: Økonomiminister Marianne Jelved (RV) Udenrigsminister , Niels Helveg Petersen (RV) Statsminister og Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1999-00
Status: Foretaget
Foretaget sammen med F 53.

Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 70 B. Af Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Mimi Jakobsen (CD) og Elisabeth Arnold (RV).

Fremsat .............. FF 6357
Vedtaget .............. FF 6423

V 71. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat .............. FF 6358
Bortfaldet ............. FF 6423

V 72. Af Frank Dahlgaard (UP).

Fremsat .............. FF 6387
Bortfaldet ............. FF 6423

Fuld tekst:

V 70 B. Af Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Lene Espersen (KF), Mimi Jakobsen (CD) og Elisabeth Arnold (RV):

»Folketinget noterer sig regeringens rapport »Danmark og euroen, konsekvenser ved forskellig tilknytning til eurosamarbejdet«, der er en saglig og kvalificeret opfølgning på Folketingets vedtagelse den 8. december 1998.

Folketinget tager samtidig regeringens redegørelse i forbindelse med forespørgselsdebatten til efterretning.

Folketinget opfordrer regeringen til med udgangspunkt i redegørelsen fortsat at bidrage til en nuanceret og alsidig debat om konsekvenserne af Danmarks fulde tilslutning til ØMU'en og den fælles valuta.«

V 71. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at regeringen ikke i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om Danmark og euroen har efterlevet Folketingets vedtagelse af den 8. december 1998 om at belyse fordele og ulemper for Danmark i forhold til forskellige former for tilknytning til eurosamarbejdet, opfordrer Folketinget regeringen til at overlade til regeringspartierne selv at overtage udarbejdelse og betaling af de planlagte efterfølgende propagandapjecer.«

V 72. Af Frank Dahlgaard (UP):

»Idet Folketinget finder regeringens rapport om »Danmark og euroen« for ensidig, fordi den fortier og fordrejer en lang række relevante forhold af betydning for dansk økonomi og beskæftigelse i fremtiden - bl.a. på siderne 9, 15, 21, 24, 25, 27, 34, 36, 39, 51, 66, 74, 84, 120, 138, 142, 182, 190 og 217 - og idet Folketinget fornemmer, at Økonomiministeriets embedsmænd ikke har fået frie hænder til at skrive eurorapporten - hvilket fremgår antydningsvis bl.a. på siderne 118, 127, 139, 214, 223, 228-29, 282, 311 og 360 - pålægger Folketinget regeringen at fremlægge en tilrettet og afbalanceret redegørelse over fordele og ulemper ved at afskaffe den danske krone til fordel for EU's euro.«

Afstemning:

V 70 B vedtaget med 77 stemmer (S, V, KF, CD, RV og Tove Videbæk (KRF)) mod 27 (SF, DF, EL, KRF, FRI, Sonja Albrink (CD), Ebbe Kalnæs (CD) og Frank Dahlgaard (UP)); 1 (Klaus Hækkerup (S)) stemte hverken for eller imod.

V 71 og V 72 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lene Espersen (KF), Holger K. Nielsen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Mimi Jakobsen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Jann Sjursen (KrF) og Kim Behnke (FRI)