F 37 Hvad kan regeringen oplyse om status for forberedelserne til den kommende regeringskonference i EU?

Til: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV) Statsminister og Poul Nyrup Rasmussen (S)
Samling: 1999-00
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 50. Af Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Mimi Jakobsen (CD) og Elisabeth Arnold (RV).

Fremsat ............... FF 4420
Vedtaget ............... FF 4464

V 51. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............... FF 4423
Bortfaldet .............. FF 4464

V 52. Af Kristian Thulesen Dahl (DF).

Fremsat ............... FF 4427
Bortfaldet .............. FF 4464

V 53. Af Anne Baastrup (SF).

Fremsat ............... FF 4428
Bortfaldet .............. FF 4464

Fuld tekst:

V 50. Af Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Mimi Jakobsen (CD) og Elisabeth Arnold (RV):

»Folketinget konstaterer,

- at regeringen deltager i regeringskonferencen på det fremlagte forhandlingsgrundlag,

- at de danske forbehold, der er indeholdt i Edinburghafgørelsen og Amsterdamtraktaten, og som er fastlagt ved folkeafstemning, ikke er til forhandling på regeringskonferencen og kun kan ændres ved en ny folkeafstemning,

- at regeringen vil tilrettelægge sin deltagelse i regeringskonferencen således, at Folketinget og befolkningen holdes løbende orienteret, og

- at Folketinget får forelagt forhandlingsresultatet af regeringskonferencen.«

V 51. Af Keld Albrechtsen (EL):

»I overensstemmelse med hidtidig praksis for stillingtagen til væsentlige ændringer af Danmarks forhold til EU skal også spørgsmålet om Danmarks eventuelle tiltrædelse af den kommende Nicetraktat afgøres ved folkeafstemning.«

V 52. Af Kristian Thulesen Dahl (DF):

»Folketinget konstaterer, at regeringens udspil til EU's regeringskonference er defensivt og uklart, og opfordrer derfor regeringen til at udarbejde et nyt udspil, som tager sit udgangspunkt i at sikre, at Danmark uantastet består som en selvstændig nation.«

V 53. Af Anne Baastrup (SF):

»Idet Folketinget lægger vægt på hurtig udvidelse, opfordres regeringen til under regeringskonferencen at arbejde efter følgende retningslinjer:

- en bredt anlagt sikkerhedspolitik for hele Europa uden opbygning af en særskilt EU- militærdimension

- demokratisering af det europæiske beslutningssystem og institutionelle opstramninger, hvor man fastholder, at hvert land skal have en kommissær, samt i øvrigt laver en relativ forskydning af stemmevægte svarende til antal lande, der indtræder

- et fleksibelt europæisk samarbejde, hvor ansøgerlande kan få indflydelse på delområder, samt

- sikring af et bæredygtigt miljø.«

Afstemning:

V 50 vedtaget med 87 stemmer (S, V, KF, CD og RV) mod 25 (SF, DF, EL, KRF og FRI).

V 51, V 52 og V 53 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Claus Larsen-Jensen (S), Charlotte Antonsen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Mimi Jakobsen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Jann Sjursen (KrF) og Kim Behnke (FRI)