Under forhandlingen fremsattes følgende:
Forslag til vedtagelse:
V 44. Af Pia Kjærsgaard (DF).
Fremsat ........... FF 3492
Taget tilbage ........... FF 3525
V 45. Af Tom Behnke (FRI).
Fremsat ........... FF 3494
Forkastet .............. FF 3525
V 46. Af Helge Adam Møller (KF) og Birthe Rønn Hornbech (V).
Fremsat ........... FF 3508
Forkastet .............. FF 3525
V 47. Af Pia Kjærsgaard (DF).
Fremsat ........... FF 3512
Forkastet .............. FF 3525
Fuld tekst:
V 44. Af Pia Kjærsgaard (DF):
»Folketinget konstaterer, at gadebandekriminaliteten er stigende, hvilket klart fremgår af Indenrigsministeriets rapport af november 1999 om »utilpassede« unge. Regeringen pålægges derfor hurtigst muligt at fremsætte lovforslag om
- hurtigere retsbehandling af voldssager,
- styrkelse af SSP-samarbejdet,
- strengere straffe for voldsforbrydelser,
- nedsættelse af den kriminelle lavalder,
- indførelse af muligheden for anonym vidneførsel,
- styrket hjælpeindsats over for voldsofre samt
- styrket indsats til bekæmpelse af rockerbander og indvandrerbander.«
V 45. Af Tom Behnke (FRI):
»Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag med følgende konsekvenser:
- Alle, der begår en eller flere kriminelle handlinger, skal straffes første gang, og hver gang det sker.
- Har en kriminel undtagelsesvist nået at begå flere kriminelle forhold inden domsafsigelse, skal der ikke gives mængderabat, tværtimod skal der dømmes for alle forhold plus en tillægsstraf for seriekriminalitet.
- Prøveløsladelse skal kun kunne finde sted én gang i den kriminelles liv.
- Såkaldte desperadoer, der begår stribevis af kriminelle handlinger, og som ikke kan bringes til fornuft med eksisterende foranstaltninger, skal afsondres på særlige lukkede opdragelsesanstalter, indtil de kan opføre sig ordentligt.
- Udlændinge, der begår grovere kriminalitet, skal udvises af Danmark.«
V 46. Af Helge Adam Møller (KF) og Birthe Rønn Hornbech (V):
»Folketinget pålægger regeringen at fremlægge de nødvendige forslag til at gennemføre
- en fortsat udbygning af det forebyggende arbejde for unge,
- en særlig »ungdomssamfundstjeneste« for de 12-17-årige kriminelle,
- mulighed for weekend-fængsel for 15-17-årige og
- ungdomskontrakter også for unge under 15 år.
Endvidere pålægges regeringen at fremsætte lovforslag, der sikrer
- hårdere straffe for den grove og den særdeles grove vold, og
- at civile agenter kan anvendes i kampen mod den organiserede kriminalitet under domstolskontrol.«
V 47. Af Pia Kjærsgaard (DF):
»Folketinget konstaterer, at gadebandekriminaliteten er stigende, hvilket klart fremgår af Indenrigsministeriets rapport af november 1999 om »utilpassede« unge. Regeringen pålægges derfor hurtigst muligt at fremsætte lovforslag om
- hurtigere retsbehandling af voldssager,
- styrkelse af SSP-samarbejdet,
- strengere straffe for voldsforbrydelser,
- indførelse af muligheden for anonym vidneførsel,
- styrket hjælpeindsats over for voldsofre samt
- styrket indsats til bekæmpelse af rockerbander og indvandrerbander.«
Afstemning:
V 45 forkastet, idet 11 (DF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) stemte for, 89 (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) imod.
V 46 forkastet, idet 41 (V, KF, DF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) stemte for, 57 (S, SF, CD, RV, EL og KRF) imod.
V 47 forkastet, idet 43 (V, KF, DF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) stemte for, 57 (S, SF, CD, RV, EL og KRF) imod.