B 38 Forslag til folketingsbeslutning om maskeringsforbud.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Beh sammen: B 38 og B 46.

Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at gøre det strafbart for en person i forening med andre personer at færdes på offentligt sted med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der var egnet til at hindre identifikation.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for forslaget bl.a. var den omfattende voldsudøvelse og det grove hærværk, som autonome, små grupper af andengenerationsindvandrere og andre voldelige elementer med jævne mellemrum iværksatte.

Formålet med beslutningsforslaget var at lette myndighedernes arbejde med at anholde og dømme de kriminelle, der groft overtræder samfundets regler, men som ofte undgår straf, fordi de ikke kan identificeres.
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Inge Dahl-Sørensen (V), Christian H. Hansen (DF), Helge Adam Møller (KF), Elisabeth Arnold (RV), Jette Gottlieb (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Tom Behnke (FRI)