B 30 Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med ny ledelsesstruktur på universitetsområdet.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Forskningsudvalget (FKU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at skabe incitamenter eller hjemmel til, at der kunne igangsættes forsøg med en ny ledelsesstruktur på de videregående uddannelseinstitutioner.

Ifølge bemærkningerne var baggrunden for beslutningsforslaget, at den eksisterende ledelsesstruktur ikke initierede, at der kunne finde en tilstrækkelig prioritering sted, så de mange ressourcer, der anvendtes på området til forskning og uddannelse, kunne udnyttes optimalt.
Partiernes ordførere
Lise Hækkerup (S), Karen Rønde (V), Klaus Kjær (DF), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Susanne Clemensen (CD), Søren Kolstrup (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)