B 165 Forslag til folketingsbeslutning om at flytte Istedløven til Fredericia.

Af: Frank Dahlgaard (UFG)
Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage et hurtigt initiativ til at flytte Istedløven fra dens nuværende placering i København til Fredericia.

Det fremgik af bemærkningerne til forslaget, at formålet var at anbringe skulpturen i dens naturlige, smukke og hjemlige omgivelser, bl.a. fordi det var i Fredericia, at man fik ideen til og startede indsamlingen til et monument for den danske sejr i Slaget ved Isted i 1850.