B 161 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af 52-ugers-reglen for lediges ret til supplerende dagpenge.

Samling: 1999-00
Status: Bortfaldet
Ifølge beslutningsforslaget skulle reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring ændres således, at ledige på mellem 50 og 60 år skulle kunne ansættes med et ugentligt timetal på mellem 20 og 30 timer med supplerende dagpenge i ubegrænset tid.

Ifølge bemærkningerne var det forslagsstillernes opfattelse, at mange virksomheder ville være interesseret i at ansætte medarbejdere i den pågældende aldersgruppe (det grå guld) på nedsat tid.